Om os.
ELIM - Indre Mission i Holstebro er en del af Indre Mission i Danmark.
Navnet Elim er inspireret af en beretning fra Bibelen (2. Mosebog kapitel 15, vers 27 samt 4. Mosebog kapitel 33, vers 9-10) om jødernes vandring i ørkenen. Jøderne kommer til en tiltrængt oase med 12 vandkilder og 70 palmetræer.
Missionshuset Elim ønsker også at være en oase i menneskers liv - et sted, hvor der kan samles kraft og styrke til hverdagen.
------------------------------------
Indre Mission har overordnet en mission og et formål: Vi vil ”Lede til Jesus - leve i ham”. De første disciple sagde til alle, de mødte ”Kom og se!”. De ønskede, at andre skulle møde Jesus, Guds søn og verdens frelser.
Vi tror, at enhver kristen har fået et liv af Jesus og et kald fra ham. Gennem forkyndelse og undervisning vil vi kalde mennesker til at leve i tjeneste for Jesus og medmennesket - et liv med troen på Jesus som grundlag, og som fører til evigt liv.
Vi ønsker, at vores mission skal fastholdes i fire kerneværdier. Vi kalder dem indsatsområder:
- Fællesskab der favner.
- Forkyndelse der frigør.
- Fundament der fastholder.
- Forvaltning der forandrer.